Tilbehørsguide

Hvad har du brug for, når du skal montere lamper fra Light By Juul? Brug guiden her til at få overblik over det tilbehør, du skal bruge.

Det er så træls ikke at kunne færdiggøre et projekt, fordi du lige mangler et kabel eller andet.
Derfor har vi lavet denne guide, så du let kan regne ud, hvad du har brug for af tilbehør, så du har det hele,
når du skal montere dine nye lamper fra Light By Juul.

Første step er at beslutte hvilke lamper, du skal ha’, og hvor de skal placeres.



Guide: Sådan udregner du dit forbrug af tilbehør
1. Start med at måle, hvor stor afstanden mellem dine nye lamper bliver. Vi anbefaler, at kablerne ikke kommer til at ligge helt stramt, og at der er 2 til 3 meter imellem hver Cosmos lampe. Vores Juulius lamper placeres på de steder i din have, som du ønsker oplyst. Det kan fx være under det flotte kirsebærtræ eller i det store bed med roser.

2. Lav nu en optælling af, hvor mange forlængerkabler, du skal bruge. Hos Light By Juul kan du få kabler i følgende længder: 1-2-3-5-10-15 meter.

3. Skal strømmen føres i flere retninger, skal du bruge et eller flere T-samlestykker. For at minimere et spændingsfald, må du maximalt trække 75 meter kabel pr omformer.


4. Nu skal du udregne, hvor mange Watt din omformer skal være på. Det finder du ud af ved at tælle antallet af lamper og lægge deres Watt-forbrug sammen. Vælg altid en omformer med større kapacitet end dit faktiske Watt forbrug.

5. Du har tre valgmuligheder til at styre dine lamper:



1. Vælg et skumringsrelæ fra Light By Juul imellem din omformer og dine lamper, hvis du gerne vil ha’ at din nye udendørsbelysning skal tænde og slukke automatisk, når det bliver mørkt/lyst.

2. Montér en lysdæmper fra Light By Juul imellem din omformer og dine lamper, så du kan tænde og slukke for lamperne på den medfølgende fjernbetjening. Rækkevidden er cirka 20 meter, og udover tænd- og slukfunktion, vil du også have mulighed for at kunne skrue op og ned for lysstyrken i dine lamper.

3. Montér en Wi-Fi boks fra Light By Juul imellem din omformer og dine lamper, så du kan programmere tænd- og slukke-tidspunkter samt skrue op og ned for lysstyrken i dine lamper via en app på din telefon. Wi-Fi boksen er afhængig af et godt signal fra din trådløse router 2,4 gh.


Kontakt os kundeservice@lightbyjuul.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at vælge det rigtige tilbehør.